Two girls looking in to the camera

De 2 %: En kvindelig underrepræsentation i den globale kunstscene

I de sidste ti år har der været en massiv mangel på repræsentation af kvindelige kunstnere på globale kunstauktioner. Af de 196,6 milliarder USD brugt på kunstauktioner mellem 2008 og 2019 tegnede arbejde produceret af kvinder sig for kun 4 milliarder USD, eller omkring 2 % af det samlede salg (Forbes, 2022). Desuden viser forskning, at kunstværker signeret af mænd stiger i værdi sammenlignet med et maleri, der ikke er signeret. Men når en kvindelig kunstner signerer et kunstværk, falder det i værdi. Hvordan er dette muligt i en kunstkultur, der er notorisk kendt for inklusion og progression?

En til ti

Dengang var kvindelige kunstnere ikke velansete i den vestlige kultur, hvilket førte til en kunstscene med fokus på mandlige kunstnere. Sociale barrierer tillod ikke kvinder at erhverve de samme færdigheder som mænd. Det er nogle af grundene til, at mandlige kunstnere har været overrepræsenteret sammenlignet med kvindelige kunstnere historisk set. Når vi ser på de seneste undersøgelser, blev jeg overrasket over at opleve, at kvindelige kunstværker i det sidste årti kun har tegnet sig for 2% af kunstsalget på den globale auktionsscene. Det kan ikke være rigtigt i disse moderne tider, hvor vi har et stigende fokus på ligestilling, vel?

Desværre er det den sørgelige sandhed. I dag er der en enorm kløft mellem, hvad en kvindelig kunstner kan forvente at sælge sit kunstværk for sammenlignet med en mand. I gennemsnit tjener kvinder kun ti pence for hvert pund, en mand tjener (BBC, 2022). Værdien af ​​kvindelige kunstværker udgør kun 10% af, hvad en mand kan forvente. Det er en chokerende lønforskel i en kultur, der ser sig selv som fremadskuende, moderne og rummelig. Hvad gør mandlige kunstværker ti gange mere værd?

Er kunst af kvinder simpelthen bare ikke så god som kunst lavet af mænd?

Kommercielle gallerier og auktionshuse rundt om i verden prissætter deres kunst efter udbud og efterspørgsel. Det er traditionelle markedsværdier. Institutionerne prissætter deres kunst baseret på tidligere salgshistorie. Men hvorfor er der så stor en kløft mellem mandlige og kvindelige kunstværker i dag? Vi har så stort et udbud af kvindelige kunstnere. Er kunst lavet af kvinder simpelthen bare ikke så god som kunst lavet af mænd?

Denne hypotese er allerede blevet testet af en professor fra Oxford University. Hendes navn er Renée B. Adams. Hun lavede to eksperimenter for at bestemme opfattelsen af ​​køn, farver, smag og værdier. Først testede hun, om folk kunne se, om et maleri var lavet af en mand eller en kvinde. I eksperimentet tog hun fem malerier fra hvert køn. Hun viste derefter malerierne til en gruppe deltagere og spurgte, om de kunne fortælle, hvilke malerier der var lavet af mænd, og hvilke der var lavet af kvinder. Desuden spurgte hun deltagerne om, hvilke malerier de kunne lide mest. Resultaterne var ret interessante.

Det første eksperiment konkluderede, at deltagerne var meget mere tilbøjelige til at gætte, at malerierne var lavet af mænd, selvom antallet af malerier var det samme. Et andet interessant fund var, at deltagerne var meget dårlige til at gætte. De kunne ikke kende forskel på et mandligt eller kvindeligt maleri.

Det andet eksperiment blev lavet ved hjælp af AI (kunstig intelligens). En computer skabte et nyt maleri. Professor Adams og hendes forskerhold tilføjede derefter et kvinde- og et mandsnavn til maleriet. Nu havde de to identiske malerier med forskellige signaturer. Forskerholdet spurgte derefter deltagerne, hvor meget de kunne lide malerierne. Det, forskerne fandt ud af, var meget interessant. Deltagerne, der var vant til at gå på kunstgallerier og museer, viste en præference for maleriet med en mandlig kunstners navn. Eksperimentet viste, at jo flere mennesker var interesserede i kunst, jo mindre værdi satte de på kunst lavet af kvinder.

Vi har brug for nye rollemodeller

Når traditionelle kunstinstitutioner sætter sig for at købe ny kunst, kigger de typisk på andre internationale institutioner og offentlige samlere, som vil tilbyde vejledning. De ser på rollemodeller baseret på konventioner og historie, der var indrammet af patriarkatet. For at afslutte denne cirkel har vi brug for nye rollemodeller. Den gode nyhed er, at mere moderne gallerier og institutioner langsomt flytter deres fokus mod kvindelige kunstnere. Det er en positiv tendens, men der er stadig lang vej igen. Mange kunstkøbere i dag stræber stadig efter de kunstværker, de er vokset op med på museer og gallerier.

Derfor er det endnu vigtigere for institutionerne at tage affære og investere i kvindelige kunstnere for at gøre det mainstream. Når man ser ind i fremtiden, skal den næste generation af rollemodeller tage kvindelige kunstnere mere seriøst. Talent kan ikke gå tabt på grund af et spørgsmål om køn. De nye rollemodeller skal have ambitioner på kunstnernes vegne og give en platform, der viser mangfoldighed. Heldigvis begynder tingene at ændre sig. Mere moderne kunstinstitutioner sigter efter en 50/50 opdeling mellem kvindelige og mandlige kunstnere. Flere kvindelige soloudstillinger er på vej. Det skaber en vej til, at flere kan komme. Lige så vigtigt er det med til at skabe offentlig anerkendelse, et vigtigt aspekt af vækst.

En ny platform

Det er ikke kun de klassiske kunstinstitutioner, der skal handle. Jeg tror, ​​at jo mere fokus på ulighed mellem kønnene, jo bedre. Det er også derfor, vi har valgt at skabe Klint-pleje.

Vi tilbyder en platform for kvindelige kunstnere, og det er vores kerneopgave at styrke kvindelige kunstnere i verden og hjælpe med at bringe mere ligestilling til kunstverdenen. Gennem vores hudplejeprodukter af høj kvalitet skaber vi en ny måde at styrke kvindelige kunstnere på. Hver gang du køber et Klint-produkt, støtter du kunstneren. Vi giver kunstneren et nyt lærred til at skabe og promovere deres kunstværker gennem hudpleje. Vi giver en del af salget tilbage til de kunstnere, vi bestiller. Vores ambition er at give flere kvindelige kunstnere mulighed for at fortælle deres historier gennem kunst, og vi vil gøre det til vores opgave at promovere massagen gennem nye medier til et bredere publikum. På den måde kan vi skabe mere lighed i en branche, der har hårdt brug for en hjælpende hånd.

Kilder:

  • BBC (2022) Recalculating Art, bbc.co.uk/sounds/play/m0019z2b
  • Forbes (2022) The $192 Billion Gender Gap In Art , forbes.com/sites/kimelsesser/2022/08/30/the-192-billion-gender-gap-in-art/
  • The Guardian (2019), Kun 2 % af de globale udgifter til kunstauktioner er på arbejde af kvinder, viser undersøgelsen , theguardian.com/artanddesign/2019/sep/19/female-art-women-underrepresented-museums-auctions-studie